Centerkiosken Skjold Burne
Senf
Rema1000 Ølstykke

Stenløse - Ølstykke Atletik og Motion

Vi løber sammen - vil du med?

«
December
»
mantironstorfrelørsøn
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Direct Login:

Stafet for Livet

SØAM Campus 2015

SØAM Campus 2015

Kræftens Bekæmpelse afholder hvert år det landsdækkende arrangement Stafet for Livet - en 24 timers stafet, der går fra en lørdag formiddag til søndag formiddag. De tilmeldte hold skal sørge for, at der gennem døgnet hele tiden er mindst 1 deltager på banen (løber eller gænger).

I 2017 er det fra lørdag den 10 juni kl 11 til søndag den 11 juni kl 11.

I Egedal kommune afholdes arrangementet omkring Smørum Kulturhus. Ruten er en mindre rundstrækning, hvor deltagerne efter hver gennemført omgang skal trykke på holdets egen omgangstæller, der er ophængt på en tavle sammen med de øvrige holds tællere.

SØAM deltager under holdnavnet SØAM Fighterne.

Al information og tilmelding findes på dette link til Egedal kommunes Stafet.

SØAM relaterede opdateringer findes på dette link til SØAMS Facebook side.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her følger Bettina Hallings udmærkede beskrivelse af arrangementet for 2016 (lånt fra Facebook siden):

"
Så er vi tilbage igen. Vi skal ud og gå/løbe en masse omgange/kilometer, så vi kan støtte det gode formål – kampen mod kræften. Igen i år vil der blive sørget for, at vi får vores egen SØAM base, hvor vi kan slappe af mellem vores omgange.

Alle kan deltage, da ruten kun er ca. 580 meter. Det betyder også, at man hele tiden er i nærheden af resten af SØAM deltagerne.

For nye interesserede kan vi oplyse, at det er meningen, at der på ruten skal være min. en person fra SØAMs hold aktiv hele tiden i løbet af de 24 timer stafetten varer - med start kl. 11 lørdag. I princippet betyder det, at hvis vi er 24 personer, kan vi i princippet nøjes med en time hver – hele døgnet skal blot dækkes. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage. Flere må godt gå/løbe samtidig – også om natten .

Sidste år ankom nogle personer, når de havde sat sig på, at de skulle gå/løbe – det på alle tider af døgnet – andre var i Smørum alle døgnets 24 timer og overnattede på stedet.

Tilmelding… 
Det koster 100 kr. at deltage, og I kan tilmelde jer på https://www.stafetforlivet.dk/s…/egedal/deltag-til-stafetten. Meld jer til holdet Søam Fighterne. Alle tilmeldte vil i løbet af maj blive bedt om at oplyse, hvornår de har mulighed for at gå/løbe, så vi kan sikre os, at alle timer i døgnet er dækket ind smile-humørikon

I forbindelse med arrangementet, kan I også vælge at tænde et lys. Det kan gøres via Stafet for livets hjemmeside eller på selve dagen.

Om at tænde lys – læs også på hjemmesiden
Du kan tænde dit eget lys på Stafet for livets hjemmeside. På hver pose kan du skrive et navn eller en hilsen til de personer, du gerne vil støtte eller minde. Arrangørerne skriver din hilsen på en lyspose og stiller den op som del af lysceremonien til stafetten. Lysposerne kan også købes til selve stafetten, men hvis du tænder det allerede her på nettet, vil lyset brænde på nettet frem til stafetten.

Du kan tænde lys på siden frem til dagen før stafetten. Det koster min. 50 kr. at tænde et lys, men du er velkommen til at støtte med et større beløb. Du kan kun købe et lys af gangen.

Indsamling
Har du personer/firmaer, som ønsker at sponsorere dig/SØAM ved at støtte med et samlet beløb eller et beløb pr. gået/løbet omgang/kilometer, vil det være super godt. På den måde kan SØAM være med til at støtte et godt formål. Mht. til sponsorering, skal du selv finde en eller flere sponsorer.
"