Kasa Gruppen
Kvik Måløv
Rema1000 Ølstykke

Stenløse - Ølstykke Atletik og Motion

Vi løber sammen - vil du med?

«
December
»
mantironstorfrelørsøn
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Direct Login:

De friske drenge stjal billedet

I lørdags afholdt SØAM (Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion) og Centerforeningen det årlige Egedal Centerløb. 139 løbere deltog, heraf hele 74 børn – som selvfølgelig alle fik både medaljer fra Sportmaster og softice fra Centerkiosken efter løbeturen.

Vejrguderne og arrangørerne havde på forhånd indgået aftale om godt vejr, og den aftale blev heldigvis overholdt. Både morgenen og eftermiddagen bød på regnvejr, men i de timer løbet stod på var løbevejret perfekt med både stabile temperaturer, tørvejr og kun en let vind præcis så passende som en løber foretrækker det.

Til Egedal Centerløbet konkurreres der på 3 distancer, henholdsvis 5 km., 10 km og 2,3 km. børneløb. Nogle løbere konkurrerer mod hinanden og andre går efter at sætte egne rekorder. Fælles for alle er, at der bliver gået til den, og at ingen kommer igennem den alsidige rute uden at have ydet en rigtig flot præstation.

I år havde særligt mange børn valgt at deltage i løbet. Blandt andet var Stenløse Boldklubs U11-drenge massivt tilstede ved løbet med i alt 22 friske drenge i klubbens blå fodboldtrøjer. Og det var ganske tydeligt, at fodbolddrengene er vant til at have fart i benene for efter først at have dannet cirkel og brølt deres kampråb ud over hele centret gav de den maks gas på løbeturen. Det resulterede i flotte tider til alle og – ikke mindst – at vinderen blandt drenge blev Emil Bjørnskov fra Stenløse Boldklub.

Vinderne af distancerne blev

5 km: Blandt kvinderne gik førstepladsen til Katja Kousgaard med tiden 21.16, og i den maskuline afdeling var det SØAM-løberen Thomas Frølander der tog førstepladsen på 17:06.

10 km: Melina Olsen fra Fjordløberne løb en flot 10  km i hus i tiden 43:45, og for mændenes vedkommende var det Erik Zobel som med over 3 minutters forspring til nærmeste konkurrent løb sejren i hus med tiden 34:33.

For børnenes vedkommende gik førstepladserne til Emil Bjørnskov fra Stenløse Boldklub som løb distancen på 2,3 km på 08:41, og Cirkeline Hyldegaard løb turen på 10:39.

Efter kåring af vinderne på de 3 distancer var der udlodning af lodtrækningspræmier sponseret af forretningerne i Egedal Centret. Forretningerne havde været særdeles gavmilde, så rigtig mange løbere gik hjem både med god samvittighed ovenpå morgenens løbetur men også med en flot gave.

SØAM er meget taknemmelig over det gode samarbejde med Egedal Centret. Fra SØAM’s side stiller cirka 40 frivillige op for at løbet rent praktisk kan gennemføres og det har stor betydning for klubben at forretningerne sponserer lodtrækningsgaver og at vores lokale motionister bakker op.

SØAM og Centerforeningen siger tak til for den store opbakning til Egedal Centerløbet. Ligesom sidste år går løbets overskud – cirka 3.000 kr. - til de lokale Natteravne, som drager omsorg for de unge i vores lokalområde.