Rema1000 Ølstykke
AutoBrandt
Rema1000 Ølstykke

Stenløse - Ølstykke Atletik og Motion

Vi løber sammen - vil du med?

«
Oktober
»
mantironstorfrelørsøn
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Direct Login:

Løb

I løbet af året arrangerer SØAM forskellige løbsarrangementer. Nogle er kun for medlemmer og andre er åbne for alle der er klar til en løbetur.

* Lystrupløbet - en 60 år gammel tradition, hvor der den anden søndag i november, december, januar, februar og marts kan løbes 3 km, 6 km eller 9 km i skoven ved Lystrup. Løbet er åbent for alle. Se nærmere under arrangementer.

* Egedal Center løb - et løb som afvikles i september måned. Der kan løbes 2 km (børnedistance), 5 km eller 10 km. Udover præmier til de første i hver gruppe trækkes der lod på startnummeret om rigtig mange spændende præmier sponsoreret af butikker i Egedal Centret. Løbet er åbent for alle og løbets overskud - som plejer at være omkring 3.000 kr. - doneres til Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. Se nærmere under arrangementer.

* Nyløbernes 5 km - et løb, der afslutter Nyløbernes 0-5 km-træningsprogram. Løberne afslutter programmet ved at gennemføre et 5 km løb med efterfølgende diplomoverrækkelse. Se nærmere under arrangementer.

* Landsbyløbet – er et løb som SØAM i samarbejde med ”den gamle Landsbyløbsgruppe” skal arrangere for første gang i 2016.
Løbet holdes den 4. juni med disse distancer: 5 km, 10 km, halvmaraton og børneløb på 3,2 km. Se nærmere under arrangementer.

* Klubmesterskabet - Løbet er på 5 km og 10 km. Det gælder ikke om at komme først i mål, men om at gætte sin tid. Den som løber i mål tættest på sin på forhånd gættede tid vinder – og du løber naturligvis uden ur og anden tidsmåling. Løbet er for klubbens medlemmer. Se nærmere under arrangementer.

* Juleløbet – er en forholdsvis ny tradition i SØAM. Klubbens medlemmer mødes om morgenen juleaftensdag og løber fælles ud og op gennem Ølstykke Stationsby. I krydset ved biblioteket skilles holdene og løber ud på deres normale hastigheder og distancer. Løbedistancen er mellem 5 og 15 km. Efterfølgende er der kaffe og juleboller i klubhuset. Løbet er for klubbens medlemmer.

* Nytårsløbet – vi gør klar til årets sidste dag med en rask løbetur fra morgenstunden. Holdene løber ud samlet fra Skyhøj og efter turene mødes vi i klubhuset og ønsker hinanden Godt Nytår over et stykke kransekage og et glas champagne. Løbet er for klubbens medlemmer.